21. APR 2017 • 19:01UDLAND

Soldater dræbt under Taliban-storm på base i Afghanistan

Militante talibanere skød raket gennem porten til militærbase i Afghanistan og angreb under fredagsbønnen.

Adskillige soldater har mistet livet, efter medlemmer af Taliban stormede en militærbase i Afghanistan fredag.

En talsmand for den militære kommando i Balkh-provinsen, hvor angrebet fandt sted, siger derimod, at over 20 soldater er dræbt og 30 såret.

En tilsvarende melding kommer fra det amerikanske militær, hvor en talsmand siger, at Taliban har dræbt eller såret over 50 soldater i angrebet, der stadig er i gang fredag aften dansk tid.



Forklædt i militæruniformer kørte talibanerne frem til basen i tre militære køretøjer. Her indledte de angrebet ved at skyde en raket mod porten ind til basen.



De militante angreb først en moské på basen, hvor soldater og andet mandskab var midt i fredagsbønnen.

Derpå gik de videre mod andre mål på militærbasen, siger en talsmand for den militære kommando i Balkh-provinsen.

Antallet af dræbte kan stige, efterhånden som sikkerhedsstyrkerne kommer hele vejen rundt på basen, tilføjer han.

En talsmand for Taliban hævder, at over 100 soldater blev dræbt i angrebet.

Afghanske myndigheder siger, at der var skudvekslinger på basen, inden de militante blev dræbt.

- En af de omkring ti gerningsmænd er pågrebet i live med et selvmordsbælte, siger den militære talsmand, Vetnaam Shinwari, til nyhedsbureauet dpa.



Militærbasen ligger få kilometer fra byen Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan.

Det er anden gang inden for et par måneder, at militante angriber en såkaldt sikker facilitet i Afghanistan.

Det første angreb var rettet mod et militærhospital i hovedstaden Kabul i marts. Her blev 49 mennesker dræbt og og 76 andre såret. Islamisk Stat har taget skylden for angrebet i Kabul.



Balkh er en af de mere sikre provinser i Afghanistan. Hærens hovedkvarter her i provinsen fungere som kommandocentral for det nordlige Afghanistan.



/ritzau/dpa

23. APR 2017 • 10:12

Café på havnen skal udvides

23. APR 2017 • 09:30

Udstilling kan ses i dag

Bornholms Højskole åbnede lørdag årets forårsudstilling med værker af eleve

23. APR 2017 • 07:18

Brugsen skal have gratis wifi

22. APR 2017 • 17:20

Frank Mikkelsen vandt tre sejre

Med lørdagens tre flotte sejre må man sige at Frank Mikkelsen for alvo...

22. APR 2017 • 15:22

Svanekegaarden aflyser

Svanekegaarden aflyser på grund af sygdom arrangementet med forfatter...

Mest læste