21. APR 2017 • 06:00UDLAND

Rumænske tiggere gør bagmænd rige i Norge

Rumænere tjener mange penge i Norge tilsyneladende som følge af et stort netværk af tiggere og prostituerede.

Rumænske bagmænd tjener millioner af kroner på tiggeri, prostitution og anden organiseret kriminalitet i Norges næststørste by, Bergen.

Det har det norske medie NRK afsløret i en dokumenter, som har fulgt tiggermiljøet i byen gennem de seneste to år.

På den tid har NRK via skjult kamera, andre undercover-metoder og ikke mindst sociale medier kortlagt et netværk bestående af 140 personer med tætte forbindelser til hinanden.

Netværket består af prostituerede og tiggere, mens der er en kerne af mænd og enkelte kvinder, der tilsyneladende organiserer arbejdet og stikker penge i lommen, når deres underordnede gør dagens fortjeneste op.

Ingen af de rumænske mænd har et lønnet arbejde i Norge, beretter NRK.



Ifølge officielle tal er der de seneste fem år blevet overført 100 millioner norske kroner - svarende til 81 millioner danske - fra privatpersoner i Bergen til privatpersoner i Rumænien.

Men politiet har svært ved at efterforske de formodede ulovligheder i tiggermiljøet, da ingen har lyst til at tale med ordensmagten.

Efter at NRK har sendt sin dokumentar, opfordrer politiet befolkningen til ikke at give tiggerne penge.

Afsløringerne har provokeret nogle af borgerne i Bergen i en sådan grad, at de tyr til vold og chikane mod Bergens tiggere.

Der er også meldinger om, at flere tiggere er rejst tilbage til deres hjemland, fordi de føler sig utrygge.

Imens er der både i Stortinget og hos de norske kommuner på ny opstået en debat om, hvorvidt tiggeri skal forbydes.

Statsminister Erna Solberg har tidligere forsøgt at gøre det ulovligt.

- Hvis der er vilje i Stortinget nu, så har regeringen et forslag, som vi hurtigt kan fremlægge, siger hun ifølge nyhedsbureauet NTB.

Et flertal tegner sig dog ikke umiddelbart.

/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste