20. MAR 2017 • 17:45UDLAND

Kermit og Elmo får autistisk ven på Sesamgade

"The Muppet Show" får selskab af dukken Julia i april. Hun er autist og skal give børn en idé om diagnosen.

Der flytter snart en ny beboer ind på "Sesamgade", når det populære børneprogram "The Muppet Show" bliver udvidet med en ny karakter på tv.

Den nye nabo til Elmo, Big Bird og Cookie Monster hedder Julia og flytter ind til april.

Trods det mere enkle navn er det et budskab med tyngde, den nye karakter skal have med i bagagen. For Julia er den første dukke i børneprogrammet, der er autist.



- Diskussionen har fra start været, hvordan vi skal gøre det. Hvordan skal vi tale om autisme, siger Christine Ferraro, der er forfatter til tv-showet i USA, ifølge BBC.

- Det er svært, for autisme er ikke én ting. Det er forskelligt fra person til person, siger hun.

Julia er en lille pige med orange hår og en kaninbamse under armen. Hun er allerede en karakter i bøgerne, men har ikke været på skærmen.

I sin debut vil hun på et tidspunkt ignorere Big Bird, som i første omgang tror, at det måske skyldes, at Julia ikke kan lide ham. Men de andre muppets fortæller ham, at "hun gør ting lidt anderledes".



Julias dukkefører er Stacey Gordon, der er mor til en autistisk søn. Hun kalder det "kæmpestort", at en autist gør sin entré på de amerikanske tv-skærme.

- Hvis min søns venner havde set den type opførsel på tv, før de oplevede det i klasseværelset, var de måske ikke blevet så skræmte, siger hun til NBC-programmet "60 Minutes".

- De var måske ikke blevet så bekymrede, når han græd. De ville have vidst, at han leger på en anden måde, og at det er okay, siger Stacey Gordon.

Det er uvist, om Julia bliver en bærende rolle i tv-programmet.

/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste