8. OKT 2019 • 20:11SPORT

Milan fyrer træner efter bare tre måneder

Den italienske storklub AC Milan fyrer træner Marco Giampaolo efter en dårlig sæsonstart i Serie A.

Marco Giampaolo er fortid som træner i AC Milan efter bare lidt mere end tre måneder på posten. Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag.

Ifølge italienske medier er han den træner, der har været på posten i kortest tid.



Milan har haft en skidt sæsonstart, hvor det blot er blevet til ni point i de første syv kampe.



- AC Milan meddeler, at klubben har fjernet Marco Giampaolo fra positionen som træner for førsteholdet. Klubben værdsætter hans arbejde og ønsker ham alt det bedste i karrieren fremover, lyder det kortfattet fra klubben.



Søndag vandt Milan udekampen mod Genoa med 2-1, men det var altså ikke nok til at forlænge opholdet i Milano-klubben.



Den 52-årige Giampaolo erstattede Gennaro Gattuso i sommer.

Giampaolo kom fra Sampdoria, hvor han havde været træner i tre sæsoner. Tidligere har han haft ansvaret for blandt andre Brescia, Cremonese og Empoli.

Milan oplyser ikke, hvem der overtager holdet. Klubbens næste Serie A-kamp er hjemme mod Lecce 20. oktober.



/ritzau/

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet