8. OKT 2019 • 16:59SPORT

Tysk verdensmester indstiller karrieren i USA

Den tyske fodboldspiller Bastian Schweinsteiger stopper karrieren i en alder af 35 år, oplyser han på Twitter.

En fornem karriere er forbi for den tyske fodboldspiller Bastian Schweinsteiger.

På Twitter oplyser den 35-årige midtbanespiller, at han stopper på topplan.

- Tiden er inde. Jeg vil gerne takke mine klubber Bayern München, Manchester United og Chicago Fire samt det tyske landshold og selvfølgelig Ana Ivanovic (hans kone, red.) og min familie for støtten, skriver han på Twitter.



Schweinsteiger spillede det meste af karrieren i Bayern München. Her spillede han på førsteholdet fra 2002 til 2015 inden skiftet til Manchester United.



I 2017 tog han så på eventyr i USA hos Chicago Fire.



Han spillede 121 landskampe for Tyskland i perioden fra 2004 til 2016. Højdepunktet var i sommeren 2014, da han var med til at vinde VM i Brasilien.



/ritzau/

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet