11. SEP 2019 • 13:45SPORT

Fortuna Hjørrings sportschef kræver CL-avancement

Fodboldkvinderne fra Fortuna Hjørring står i 16.-delsfinalen i Champions League over for albansk modstander.

Fortuna Hjørrings vicemestre er taget langt væk hjemmefra i jagten på succes i kvindernes Champions League i fodbold.

Onsdag klokken 18 dansk tid gæster de albanske KF Vllaznia Shkodër i det første af to opgør i 16.-delsfinalen, og kravet er samlet avancement.

Det understreger klubbens sportschef, Peter Enevoldsen.

- Vi ved godt, at der ikke er nogen nemme kampe i Champions League, men hvis ikke vi kvalificerer os til næste runde denne gang, så er det en kæmpe skuffelse, siger sportschefen til Nordjyske.

Selv om der er tale om knockoutkampe, har holdet fra Nordjylland endnu ikke været i aktion turneringen i denne sæson.



Fortuna Hjørring indtræder direkte i 16.-delsfinalen, mens Vllaznia har kvalificeret sig via et indledende gruppespil.

For at forberede sig på kampen i Albanien, har Fortuna Hjørring trænet på samme tidspunkt, som kampen spilles.



- Vi skal gå efter at få et godt resultat på udebane, men vi kommer ikke til at sætte noget over styr for at få et udebanemål. Det vigtigste er, at vi har et brugbart resultat før returkampen i Hjørring, siger Enevoldsen.

Returopgøret spilles om to uger på nordjydernes hjemmebane.



Også mestrene fra Brøndby deltager i turneringen og indtræder ligesom Fortuna Hjørring i 16.-delsfinalen.

Her står mestrene over for Piteå fra det nordlige Sverige. Brøndby nåede i sidste sæson ottendedelsfinalen, mens Fortuna Hjørring røg ud runden forinden.

Det er 16. gang, at Brøndbys kvinder deltager i knockoutfasen af Champions League, hvilket ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside er rekord.



Fortuna Hjørring har været i 16.-delsfinalerne alle 11 gange under det nuværende turneringsformat, hvilket kun Brøndby og Lyon også har præsteret.

/ritzau/

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?