21. AUG 2019 • 22:59SPORT

FCK-bødler holder kursen mod Champions League

Røde Stjerne fik 2-2 i udekampen mod schweiziske Young Boys. Rosenborg tabte 0-2 i Zagreb.

Serbiske Røde Stjerne står med de bedste kort på hånden inden returopgøret i Champions Leagues playoffrunde mod schweiziske Young Boys.



Onsdag aften spillede serberne 2-2 på udebane i Bern. Dermed kan Røde Stjerne indløse billet til gruppespillet, hvis returkampen tirsdag i Beograd ender 0-0 eller 1-1.



Røde Stjernes møde med det schweiziske mesterhold kom i stand, fordi serberne i sidste uge sendte FC København ud af Champions League-kvalifikationen ved at vinde en dramatisk straffesparkskonkurrence i København.

Kampen på Stade de Suisse åbnede med modvind for Røde Stjerne, som kom bagud i det 7. minut, da Roger Assale løb fra forsvaret og scorede.

Modsvaret kom 11 minutter senere, da Milos Degenek scorede med hovedet efter et hjørnespark. Og i det første minut af anden halvleg gjorde argentineren Mateo Garcia det til 2-1 til Røde Stjerne.

Hjemmeholdets angrebsveteran Guillaume Hoarau udlignede siden til 2-2 på et straffespark.

Nytilkomne Frederik Sørensen sad på Young Boys bænk i hele kampen.



Danskerklubben Rosenborg får svært ved at nå frem til Champions Leagues gruppespil for første gang i 12 år.



Onsdag aften tabte holdet med Mike Jensen som anfører 0-2 ude til kroatiske Dinamo Zagreb. Nicklas Bendtner var vanen tro ikke en del af Rosenborgs kamptrup.

Græske Olympiakos tog onsdagens største skridt mod det guldrandede gruppespil i Europas mest prestigefyldte klubturnering. Det skete med en 4-0-sejr hjemme over russiske Krasnodar. Olympiakos scorede tre gange i de sidste 12 minutter.



/ritzau/

17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER

Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand

17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER

'Vi har brug for et kulturhus'

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?