20. AUG 2019 • 08:09SPORT

Døv tennisspiller skriver historie: Vinder ATP-kamp i USA

Sydkoreaneren Lee Duck-hee blev den første døve spiller, der vandt en tenniskamp i en ATP-hovedturnering.

Sent mandag aften dansk tid skrev en 21-årig sydkoreaner tennishistorie.

I turneringen Winston-Salem Open vandt Lee Duck-hee over Henri Laaksonen med cifrene 7-6, 6-1 i første runde og blev dermed den første døve spiller, som vandt en kamp i en ATP-hovedturnering.

- Folk lavede sjov med mit handicap. De fortalte mig, at jeg ikke burde spille, siger sydkoreaneren efter sejren.

- Det har virkelig været svært, men mine venner og familie hjalp mig igennem. Jeg ville bare vise alle, at jeg kunne gøre det.

- Mit budskab til mennesker, der er hørehæmmede, er, at det ikke må tage modet fra dem. Hvis du arbejder hårdt, kan du klare alt, siger Lee Duck-hee.

Sydkoreaneren ligger nummer 212 på verdensranglisten. Han har været professionel, siden han var 15 år, men hidtil har han primært haft succes på Challenger-niveau.

I 2017 opnåede han sin hidtil højeste rangering som nummer 130.



Hans hørenedsættelse gør blandt andet, at han ikke kan høre, når boldene kaldes ude, eller når dommeren oplyser scoren.



På papiret venter en noget hårdere modstander i anden runde for Lee Duck-hee, når den tredjeseedede Hubert Hurkacz er på menuen.

Polakken ligger nummer 41 på verdensranglisten.

/ritzau/AFP

22. SEP 2019 • 07:05

Krydstogtskibe på vej

22. SEP 2019 • 05:52

Temaaften: Når unge ryger hash

21. SEP 2019 • 19:36 FOR ABONNENTER

'Alle har ja-hatten på'

21. SEP 2019 • 18:37

Elly Wolff er død

Mest læste

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB