18. AUG 2019 • 21:37SPORT

AaB-målscorer: Altid specielt for mig mod Brøndby

Patrick Olsen var glad for sit mål mod sin tidligere klub Brøndby og tager de blågules 1-0-mål på sin kappe.

Da AaB søndag aften tabte 1-2 til Brøndby i 3F Superligaen, scorede Patrick Olsen sit første mål i den bolsjestribede trøje.

Midtbanespilleren voksede op i netop Brøndby, inden han som 18-årig skiftede til den italienske storklub Inter, og scoringen mod barndomsklubben gjorde indtryk på ham.



- Det er altid specielt at spille mod Brøndby, for det er her, jeg har haft min fodboldopdragelse.



- Det var en dejlig følelse at score, men det havde været lidt sjovere, hvis vi havde scoret flere. Vi må op på hesten igen, siger 25-årige Patrick Olsen.



Med nederlaget kom AaB ned på jorden igen efter sidste weekends 4-0-sejr over Esbjerg, men AaB-træner Jacob Friis mener ikke, AaB fortjente at gå pointløse fra kampen.

- Det ærgrer mig, at vi ikke fik mere ud af vores anstrengelser, for vi havde godt med chancer og blandt andet tre skud på overliggeren.

- Det er svært at svine spillerne til efter sådan en kamp, for problemet var ikke holdpræstationen, men mere nogle små fejl i kampen, siger AaB-træneren.

Brøndby kom foran 1-0 i første halvleg i en situation, hvor Patrick Olsen ikke fik dækket Dominik Kaiser ordentligt op.

AaB-spilleren tog efter kampen skylden for målet.

- Jeg tager Brøndbys 1-0-mål på min kappe, for det var ikke godt nok dækket op af mig.



- Jeg kunne have prøvet at blokere mere, men man skal passe på inde i feltet, så der ikke bliver straffe, siger Patrick Olsen.



Han kom til AaB fra FC Helsingør tidligere denne sommer.

Med nederlaget er AaB på syvendepladsen i Superligaen med syv point efter seks kampe.

/ritzau/

22. SEP 2019 • 09:23 FOR ABONNENTER

Der gik mindre end en time, fra han ringede, til han var ansat

22. SEP 2019 • 07:05

Krydstogtskibe på vej

22. SEP 2019 • 05:52

Temaaften: Når unge ryger hash

21. SEP 2019 • 19:36 FOR ABONNENTER

'Alle har ja-hatten på'

21. SEP 2019 • 18:37

Elly Wolff er død

Mest læste

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB