16. AUG 2019 • 23:10SPORT

FC Nordsjælland-nyindkøb jubler over drømmedebut mod OB

Mads Døhr Thychosen er uhyre tilfreds med sin FC Nordsjælland-debut og får stor ros fra sin nye træner.

22-årige Mads Døhr Thychosen fik fredag aften en glimrende debut for FC Nordsjælland i 2-0-sejren over OB i Superligaen.

Forsvarsspilleren, der kom til FCN fra FC Midtjylland denne sommer, grundlagde sejren med et flot mål til 1-0, og han kunne ikke have ønsket sig meget mere af sin første kamp i FCN-trøjen.



- Vi holdt nullet, vandt 2-0 og jeg fik scoret, så det var en drømmedebut for mig. Det kunne ikke blive meget bedre, siger Mads Døhr Thychosen og fortsætter:

- Jeg skiftede til FCN for at spille fast, så jeg er glad for at kunne kvittere for tilliden med en god kamp og et mål.

FCN-træner Flemming Pedersen var ikke sen til at rose sin nye højreback efter kampen.

- Det var en rigtig fin debut og over al forventning. Han spillede en virkelig gennemført kamp og scorede et flot mål, siger Flemming Pedersen.

På trods af en god debut slår Flemming Pedersen fast, at Mads Døhr Thychosen ikke er selvskreven til pladsen som højreback fra nu af.

- Vi håber, at Mads Aaquist og Oliver Villadsen kan presse ham. Der skal være konkurrence for at få det bedste ud af folk, siger FCN-træneren.

Mads Døhr Thychosen glæder sig over konkurrencen, men satser på at blive fast mand.

- Jeg går 100 procent efter at spille hver gang, men der er mange dygtige spillere, så man skal holde sig til. Konkurrencen er stor, så en startplads er ikke noget, jeg tager for givet, siger debutanten.

I fredagens opgør havde OB et markant overtag i afslutningsstatistikken, og OB-træner Jakob Michelsen begræder, at det ikke blev til point i kampen.

- Operationen lykkedes, men patienten døde. Det var sådan en kamp, vi bare skal vinde, og vores præstation var også til en sejr, siger Jakob Michelsen.

/ritzau/

15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER

Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften