16. JUL 2019 • 19:45SPORT

Vejle forlænger med Sousa og udlejer ham til Belgien

Allan Sousa har forlænget sin kontrakt med Vejle, men skal i den kommende sæson spille for Sint-Truidense.

Allan Sousa skal i den kommende sæson spille for Sint-Truidense i den bedste belgiske række.

Det oplyser 1. divisionsklubben Vejle, der samtidig meddeler, at man ud over at udleje 22-årige Sousa også har forlænget kontrakten med ham. Hvor langt frem oplyses ikke.

Ifølge teknisk chef i Vejle Jacob Krüger har det hele tiden været planen, at den brasilianske tekniker skulle videre denne sommer.

- Vi har brugt den sidste tid på at finde den helt rette klub til Allan og samtidig sikre en attraktiv aftale for Vejle Boldklub. Både sportsligt og økonomisk, siger han på klubbens hjemmeside.

- Nu skal Allan bevise sig i et nyt miljø og i en ny liga. Vi ønsker Allan Sousa held og lykke med det kommende års udfordringer i Sint-Truidense.

Tidligere tirsdag skrev det danske netmedie bold.dk, at belgierne betaler fem millioner kroner for at leje Allan Sousa, og at lejeaftalen indeholder en købsklausul.

Allan Sousa kom til Vejle i januar 2017 fra Al-Markhiya i Qatar og har siden spillet 70 kampe, hvori det er blevet til 21 mål og 14 assister.



/ritzau/

20. AUG 2019 • 08:12

21 bilister kørte for stærkt

20. AUG 2019 • 05:53

Han udgiver sin 40. bog

19. AUG 2019 • 21:19

Nyt liv i Snellemark

Mest læste