23. JUN 2019 • 21:25SPORT

Murray snupper titel i comeback med succesrig makker

Det var en succesfuld oplevelse for tennisspilleren Andy Murray, som strøg helt til tops i en turnering.

Andy Murray snuppede søndag titlen i doubleturneringen i Queens Club i London.

Det gjorde Murray sågar i sin comeback-turnering efter en operation i hoften i januar.

Sammen med Feliciano López vandt Murray finalen over Rajeev Ram og Joe Salisbury med cifrene 7-6, 5-7, 10-5.

Få timer forinden havde López også vundet turneringen i single med en finalesejr i tre sæt over franske Gilles Simon. Her lød cifrene 6-2, 6-7, 7-6.

Og fra Murray var der stor ros til den spanske makker, som spillede sublim tennis i løbet af søndagens to finaler.



- Han var brillant. Der er intet andet at sige. Det var en utrolig sejr i single, og i slutningen af denne kamp leverede han nogle brillante returneringer og server, siger Murray ifølge BBC.



Hofteproblemerne mærkede Murray ikke noget til, og det er godt nyt i forhold til den nærmeste fremtid.



- Jeg nød det virkelig. Jeg følte mig meget afslappet i begyndelsen af ugen, og jeg blev mere nervøs, som ugen skred frem og mit konkurrenceinstinkt kom frem.

- Min hofte føltes fantastisk, ingen smerter. Jeg vil forsøge at gøre fremskridt, men jeg er bare glad for at være tilbage på banen, siger Murray.

Det er planen, at Murray vil stille op i herredouble i næste uges græsturnering i Eastbourne. Det skal ske sammen med Marcelo Melo fra Brasilien.



/ritzau/

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste