15. JUN 2019 • 17:35SPORT

Danskere imponerer med fart på enkeltstart i Schweiz

Søren Kragh Andersen og Kasper Asgreen sluttede i top-5 på lørdagens enkeltstart på 1. etape i Schweiz Rundt.

Der var flotte danske præstationer på 1. etape i etapeløbet Schweiz Rundt lørdag.



Her leverede både Søren Kragh Andersen (Sunweb) og Kasper Asgreen (Quick Step) høj fart på etapens enkeltstart og var begge blot omkring to sekunder fra vinderen.



Rohan Dennis (Bahrain-Merida), der er lidt af en specialist i enkeltstart, var hurtigste rytter på de 9,5 kilometer i Langnau.



Rohan Dennis tid lød på 10 minutter og 50,23 sekunder, og de to danskere var altså tæt på og sluttede på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.



Michael Mørkøv (Quick Step) sluttede enkeltstarten af som sidste rytter, der blev sendt afsted.



Den 34-årige dansker, der er en tro væbner, når Elia Viviani skal sættes i scene til en spurt, lagde fornemt ud, men sluttede langt tilbage.



Michael Valgren (Dimension Data) var 34 sekunder efter Rohan Dennis.



Etapeløbene i øjeblikket bliver for mange ryttere kørt med forberedelse til Tour de France i baghovedet.



Mens Critérium du Dauphiné er inde i sin afgørende fase med sidste etape søndag, så blev Schweiz Rundt skudt i gang lørdag.



Her blev Maciej Bodnar (Bora) og Michael Matthews (Sunweb) henholdsvis nummer to og tre på enkeltstarten og må altså se Rohan Dennis køre i førertrøjen på anden etape.



Løbet rundt i Schweiz rummer ni etaper og slutter søndag 23. juni.

Allerede søndag skal rytterne ud på en etape med flere stigninger, når 159 kilometer skal tilbagelægges på en rute, der køres igennem tre gange i Langnau.



/ritzau/

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet