12. JUN 2019 • 15:01SPORT

Simon Kjær: Hjulmand-ansættelse kom som en overraskelse

Landsholdet vil fokusere på at give Åge Hareide en flot afsked ved EM, siger anfører Simon Kjær.

Det kom bag på landsholdsspillerne, da Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag annoncerede, at Kasper Hjulmand i sommeren 2020 erstatter Åge Hareide som landstræner.



Det fortæller anfører Simon Kjær til Ekstra Bladet.



- Det kom som en overraskelse for os spillere. Vi har jo lige sagt farvel og god sommerferie til hinanden i god stemning efter sejren over Georgien, siger Simon Kjær.

Ifølge Kjær kommer den forestående trænerrokade ikke til at få betydning for spillernes tilgang til de forestående kvalifikationskampe, hvor det gælder om at sikre en plads ved næste sommers EM.



Han håber, at timingen i nyheden kan skabe arbejdsro, til når truppen atter mødes efter sommerferien.



For holdet gælder det om at ride videre på den flotte stime under Hareide og assistent Jon Dahl Tomasson, hvor man er ubesejret i 28 kampe.



Kjær forsikrer, at spillere ikke kommer til at have andet i hovedet end at indløse billet til EM.



- Vi er professionelle og vil gøre alt for at arbejde hårdt for Åge og Jon - og for med EM-kvalifikation og en god indsats ved slutrunden at give dem den flotte afsked, de fortjener, pointerer Simon Kjær.

Mandag vandt Danmark 5-1 over Georgien i Parken i kvalifikationen til næste års EM-slutrunde.

Danmark er nummer to i sin kvalifikationspulje. Efter tre kampe står danskerne noteret for fem point, hvilket rækker til en øjeblikkelig andenplads.

Fem kampe resterer i gruppespillet for Danmark. Glipper kvalifikationen via gruppespillet har Danmark endnu en chance, fordi holdet vandt sin Nations League-gruppe sidste år.

/ritzau/

19. OKT 2019 • 13:05

En katteven aflyser

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet