11. JUN 2019 • 08:20SPORT

Svensker mødt med had på nettet efter fejl mod Spanien

Sebastian Larsson begik straffespark i Sveriges 0-3-nederlag i Spanien og svarer igen på hadske kommentarer.

Den svenske landsholdsspiller Sebastian Larsson blev mandag aften mødt med hadske kommentarer på de sociale medier midt under en kamp mod Spanien i EM-kvalifikationen.

Sverige var på vej mod et godt resultat i udekampen lige indtil, at bolden midtvejs i anden halvleg blev skudt ind på armen af Larsson.

De spanske værter fik tilkendt et straffespark, bragte sig foran 1-0 og vandt opgøret med 3-0.

Den 34-årige midtbanespiller blev på de sociale medier udpeget som den store skurk og fik flere hadske kommentarer.

Natten til tirsdag svarede Larsson igen i et opslag på Instagram, hvor han betegner hadet på de sociale medier som et samfundsproblem, der er uacceptabelt.

- Jeg ved, at det store flertal er der og støtter os, selv når det er svært. Men der er en lille, men meget larmende gruppe mennesker, som bruger enhver lejlighed til at spy had ud på de sociale medier, skriver Larsson.



- Det er et samfundsproblem. Det er kommet så langt, at vi spillere (og det er i virkeligheden ikke bare os) mere eller mindre trækker på skuldrene af det. Men det er og forbliver uacceptabelt.

- Vi er flere, der skal gøre mere for at slippe af med hadet. I morgen vil nogen blive ramt meget hårdere end jeg.



Trods nederlaget til Spanien indtager Sverige andenpladsen i EM-kvalifikationsgruppe F efter de første fire af ti spillerunder. De to bedste hold fra gruppen kvalificerer sig til næste års EM.



/ritzau/

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet