17. APR 2019 • 20:36SPORT

Randers HK vinder skæbnekamp og undgår nedrykning

Håndboldkvinderne fra Randers vandt onsdag over EH Aalborg og sikrede sig dermed endnu en sæson i HTH Ligaen.

Randers HK er også i næste sæson en del af kvindernes håndboldliga.

Det står klart, efter at kronjyderne onsdag slog EH Aalborg i HTH Ligaens nedrykningspulje med cifrene 32-29.

Randrusianerne gik ind til kampen med ryggen mod muren og skulle have mindst ét point for at undgå at ryge ud i en kamp mod det bedste hold fra 1. division om pladsen i ligaen.



Det skal Ajax København i stedet, efter at hovedstadsklubben endte nederst i nedrykningspuljen med Randers sejr.

Ajax skal op imod Bjerringbro FH, der onsdag slog Sønderjyske i det andet af to opgør om at få muligheden for at møde bundproppen i ligaens nedrykningsspil.



Randers fulgte med aalborgenserne i de første par minutter af onsdagens kamp. Herefter begyndte nordjyderne så at trække en smule fra.

Efter små 20 minutter var udeholdet foran med fem mål ved stillingen 10-5, men så begyndte hjemmeholdet at nærme sig igen. Ved pausen var EH Aalborg foran 17-15.

Lidt over ti minutter inde i anden halvleg fik Randers bragt lighed på måltavlen ved stillingen 21-21, og så var der lagt op til en nervepirrende afslutning.

I det 48. minut kom hjemmeholdet foran for første gang i kampen, da Sabine Pedersen gjorde det til 26-25. Aalborg fik dog hurtigt udlignet.

Med seks minutter tilbage tog Randers en timeout ved stillingen 28-28. Spilstoppet gjorde godt for randrusianerne, der kort efter havde bragt sig foran 30-28.

Det blev også 32-29 til Randers med lidt over halvandet minut igen, og så var sejren kort efter en kendsgerning.

Silkeborg-Voel og Skanderborg mødtes også i HTH Ligaens nedrykningspulje onsdag. Begge hold var inden kampen sikre på overlevelse.

Silkeborg-Voel endte med slå Skanderborg 34-28 og har dermed gjort rent bord i nedrykningspuljen ved at vinde alle fire kampe.



/ritzau/

18. JUL 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER

Nu kører toget: Kulturhuset vil købe pakhus

18. JUL 2019 • 18:10

Affaldskaos ved strand afværget

18. JUL 2019 • 17:30 FOR ABONNENTER

Leder: Prøv med fri konkurrence i stedet for spark i røven

18. JUL 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER

Huspriserne tordner opad

Mest læste