21. MAR 2019 • 09:06SPORT

Erik Veje: Trænernes brok er ren dommermanipulation

Århus-træneren ønsker en nultolerancepolitik over for trænere, der brokker sig til dommerne under kampene.

For mange trænere forsøger gennem brok at manipulere med dommerne i dansk håndbold.

Det mener Århus Håndbold-træner Erik Veje Rasmussen, der foreslår, at der indføres en nultolerancepolitik.

- Trænerne skal klappe i, og dommerne skal have mulighed for at dømme kampen.

- Det er en enorm udfordring at være dommer og forblive følelsesmæssig neutral i en kamp. Der behøver vi jo ikke at gøre det vanskeligere for dem, end det er, siger Erik Veje til TV2 Sport.

Han oplever brokkeriet som ren og skær manipulation af dommerne, og når først brokkeriet går i gang, så eskalerer det nemt.



- Hvis den ene træner står og råber, begynder man som modstander-træner lige med det samme at råbe det modsatte, fordi man selv er nødt til at sikre sig, at modstanderen ikke får en fordel i det efterfølgende angreb, siger Erik Veje.

Det nuværende reglement giver ifølge TV2 Sport dommerne mulighed for at give trænerne en advarsel ved vedvarende brok.

Fortsætter trænerne herefter med at brokke sig, så kan det medføre to-minutters-udvisninger, så holdet risikerer at komme i undertal inde på banen.



/ritzau/

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen