20. MAR 2019 • 21:57SPORT

Bakken Bears tager spinkel føring i europæisk kvartfinale

På hjemmebane vandt Bakken knebent over Würzburg i den første kvartfinale i Europe Cup.

Basketballspillerne fra Bakken Bears tager et minimalt forspring med til returkampen mod s. Oliver Würzburg i kvartfinalen af FIBA Europe Cup.

På hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen vandt Bakken onsdag aften med 76-75 over de tyske gæster, der ellers førte 46-40 ved pausen.

Bakken lagde bedst ud og vandt første periode 19-17, men tyskerne tilspillede sig overtaget i kampens anden fjerdedel.

Efter pausen tog aarhusianerne dog initiativet tilbage og vandt tredje periode 24-17.

Dermed var der dansk føring på 64-63 inden sidste fjerdedel, og mod slutningen førte Bakken 76-73.

Tyskerne reducerede, men der blev ikke scoret yderligere i de sidste to minutter. Dermed lykkedes det lige akkurat det danske hold at bugsere en sejr i land.

Træner Steffen Wich er glad for Bakkens præstation i anden halvleg.

- Vi foretog nogle taktiske justeringer, som især slog igennem forsvarsmæssigt. Det bliver en spændende returkamp, hvor vi selvfølgelig vil gøre forsøget på at skabe overraskelsen, siger Wich i en pressemeddelelse.



Tobin Carberry blev topscorer med 15 point for Bakken, der skal forsøge at tage det sidste skridt mod semifinalen i returkampen i Würzburg næste onsdag.



/ritzau/

21. SEP 2019 • 11:00

Kulturugerap i Musikhuzet

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?