18. MAR 2019 • 13:24SPORT

Kontroversiel jubelscene kan koste Ronaldo en straf

Cristiano Ronaldo kan måske se frem til en straf for en lidt for fræk jubelscene mod Atlético Madrid.

Cristiano Ronaldo jublede heftigt, da Juventus vandt 3-0 hjemme over Atlético Madrid i Champions Leagues ottendedelsfinale.

Og måske også en tand for heftigt.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) meddeler mandag, at der er åbnet en disciplinærsag mod Ronaldo.

Det skal undersøges nærmere, om Ronaldo udviste "upassende opførsel" i sin jubelscene i sidste uge i Torino.

Ronaldo fejrede sejren og sit hattrick med en obskøn gestus, der skulle være et svar på Atlético-træner Diego Simeones jubelscene i den første ottendedelsfinale i Madrid.

Simeone havde ved spaniernes 2-0-mål vendt sig mod sit hjemmepublikum og taget sig til skridtet.

Argentineren har forklaret, at han ville illustrere sit mod under kampen.



På lidt samme facon havde Ronaldo gestikuleret med hænderne i retning af sit eget skridt, da Juventus sendte spanierne ud af turneringen i returkampen.



Simeone fik en bøde på cirka 150.000 kroner for sin kontroversielle jubel, men han slap for karantæne. I værste fald kan Uefa vælge at straffe den slags episoder med karantæne.

Ronaldos tre mål bidrog kraftigt til, at Juventus gik videre til kvartfinalen med en samlet 3-2-sejr.

Uefa oplyser, at disciplinærudvalget behandler Ronaldos sag på torsdag.

Juventus skal møde Ajax i kvartfinalen i Champions League.

Ronaldo har scoret 124 mål i 160 Champions League-kampe i karrieren. Det er flest mål af alle. Han har desuden vundet turneringen fem gange.



/ritzau/

22. JUL 2019 • 11:42 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Ja tak til en ny tradition

22. JUL 2019 • 11:01 FOR ABONNENTER

Han havde et brændende ønske om at hjælpe

Mest læste