23. JAN 2019 • 09:42SPORT

Tysk forsvarsgeneral er ny anfører i Brøndby

Benedikt Röcker overtager anførerbindet i Brøndby efter svenskeren Johan Larsson.

Superligaklubben Brøndby får en tysk anfører i foråret.

Forsvarsspilleren Benedikt Röcker overtager anførerbindet hos Superligaens nummer tre, der ved efterårets afslutning sagde farvel til tidligere anfører Johan Larsson.

Brøndby beretter om anførerskiftet på klubbens hjemmeside.

- Det er en god følelse, og jeg er selvfølgelig stolt. Jeg værdsætter tilliden fra resten af holdet, siger den 29-årige forsvarsspiller.



Benedikt Röcker kom til Brøndby i sommeren 2016 kort efter Alexander Zornigers tiltræden som cheftræner.

I sine første to sæsoner i Brøndby var Röcker fast mand i midterforsvaret. Han tegnede sig blandt andet for et mål i pokalfinalen sidste år, da han udlignede til 1-1 i Brøndbys 3-1-sejr over Silkeborg.



I indeværende sæson havde en periode, hvor han var ude af startopstillingen som følge af efterdønningerne fra en hjernerystelse.

Brøndbys nye anfører har kontraktudløb til sommer.



/ritzau/

17. AUG 2019 • 05:55

48.000 flere overnatninger

16. AUG 2019 • 20:35 FOR ABONNENTER

Klyngen vil udvikle de lokale medborgerhuse

Mest læste