20. JAN 2019 • 20:34SPORT

Vejle henter Brøndby-bøddel tilbage til Superligaen

Kjartan Finnbogason har skrevet under på en kontrakt med Vejle, der løber frem til udgangen af 2019.

I slutningen af sidste sæson slukkede han Brøndbys gulddrømme, da han med to sene mål sørgede for, at AC Horsens spillede 2-2 med holdet fra den københavnske vestegn.

Et resultat, som mere eller mindre endte med at lægge DM-guldet i hænderne på FC Midtjylland.

Nu vender Kjartan Finnbogason så tilbage til Superligaen. Vejle har således givet den islandske angriber en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2019.

Det skriver den jyske klub på sin hjemmeside.

32-årige Finnbogason spillede i efteråret for ungarske Ferencvaros, men fik tidligere i januar sin kontrakt ophævet.

- Jeg og min familie er glade for at være tilbage i Danmark. Det er her, vi føler os hjemme, og jeg havde min bedste tid i dansk fodbold, siger islændingen på Vejles hjemmeside.

- Tidligere i karrieren har jeg vist, at jeg kan score mål og være afgørende i Superligaen, og jeg ser frem til igen at spille på øverste hylde i Danmark.

Kjartan Finnbogason spillede i AC Horsens fra sommeren 2014 og fire år frem. Han er noteret for 54 mål i 130 kampe hos "den gule fare".



/ritzau/

20. APR 2019 • 11:48 FOR ABONNENTER

Aa Kirke funklede ved genåbningen

20. APR 2019 • 10:01 FOR ABONNENTER

Pinds perspektiv: De små samfunds storhedstid

Mest læste

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag