5. DEC 2018 • 14:57SPORT

Danmark slår Estland og er videre ved VM i floorball

Floorball-landsholdet vaskede 0-25-nedtur mod Sverige væk og er nu i VM-kvartfinalen efter sejr over Estland.

Det danske landshold i floorball er klar til kvartfinalerne ved VM i Tjekkiet, hvor værterne venter i den næste kamp.



Onsdag vandt Danmark med 3-2 over Estland i ottendedelsfinalerne.

Mikkel Skov Nielsen blev matchvinder midtvejs i tredje periode, da han scorede kampens sidste mål.

Danskerne kom til at slide hårdt for sejren, og i målet leverede Mike Trolle flere gode redninger for at holde esterne væk.

Danmark var foran både 1-0 og 2-1, men Estland fik udlignet to gange, og holdet fra Baltikum var da også flere gange tæt på at tage føringen.



Da tiden løb ud, brød jublen løs blandt de danske spillere, der nu hører til blandt de otte bedste nationer i verden.



Torsdag aften skal danskerne op imod Tjekkiets VM-værter, der vandt gruppe A efter sejre over Tyskland og Schweiz samt et nederlag til Letland.

Danmark endte sidst i gruppe B og indkasserede undervejs nederlag til Norge, Finland og Sverige. Tirsdag tabte danskerne med hele 0-25 til Sverige.



/ritzau/

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort