21. OKT 2018 • 20:09SPORT

Bendtner er tilbage på banen efter voldssag

Nicklas Bendtner var på banen for Rosenborg for første gang, siden han var indblandet i en voldsepisode.

Nicklas Bendtner var tilbage på fodboldbanen efter knap to måneders skadespause, men den danske angriber måtte gå målløs fra banen, da Rosenborg på udebane spillede 0-0 mod Lillestrøm i den norske Eliteserie.

Det var Bendtners første optræden for den norske klub, siden han var involveret i en voldsepisode i København i sidste måned.



Dengang var han i Danmark for at få behandling for en lårskade, som har holdt ham på sidelinjen, siden han måtte lade sig udskifte i en kvalifikationskamp til Europa League i slutningen af august.



Rosenborg-træner Rini Coolen satte den tilbagevendte forward ind som midterangriber på et hold, der måtte undvære den sygdomsramte Mike Jensen.

Bendtner spillede alle 90 minutter, men trods den danske angribers comeback lykkedes det altså ikke Rosenborg tage en sejr. Klubben fra Trondheim har blot hentet to point i de seneste tre ligakampe.

Fire spillerunder før afslutningen på den norske sæson er Rosenborg dog i spidsen for ligaen med Brann som nærmeste forfølger.



/ritzau/

20. NOV 2018 • 08:23

Tyv stak af med pengekasse

20. NOV 2018 • 08:12

Byens juletog kommer op i dag

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen