20. OKT 2018 • 18:44SPORT

Vilde vejrforhold forkorter spansk golfturnering

Andalucia Masters bliver forkortet fra 72 til 54 huller, og måske bliver det nødvendigt at tage mandag i brug.

Vejret fortsætter med at stikke en kæp i hjulet på afviklingen af golfturneringen Andalucia Masters.

Både torsdag og fredag har spillet været afbrudt af dårligt vejr og risiko for lynnedslag, og lørdag blev ingen undtagelse.



Spillet var afbrudt tidligt på dagen, og først omkring klokken 18 lykkedes det at færdigspille anden runde, som ellers skulle have været færdig fredag.

Lørdag middag tog arrangøren konsekvensen og forkortede turneringen fra 72 huller til 54 huller, hvilket svarer til fra fire til tre runder.



Om nødvendigt vil man tage mandag i brug som spilledag, meddeler arrangøren på Twitter.

Lasse Jensen er bedste dansker i turneringen som delt nummer 25 i samlet ét slag over par. Thomas Bjørn er et slag efter på en delt 39.-plads.

Yderligere et slag dårligere er Søren Kjeldsen, Anders Hansen og Frederik Dreier, mens Jeff Winther lige netop klarede cuttet i fire slag over par samlet.

Spanske Sergio García har lagt sig suverænt i spidsen for turneringen. Efter to runder er han i ti slag under par med fire slag ned til den nærmeste forfølger.



Anden runde gik García i 64 slag, hvilket er hans bedste på Valderrama-banen. Han lavede ikke en eneste bogey undervejs, men til gengæld syv birdies.



/ritzau/

15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER

Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale

Mest læste