10. OKT 2018 • 20:07SPORT

KIF skaber stor overraskelse ude mod Skjerns mestre

KIF Kolding vandt for blot anden gang i sæsonen og så endda ude mod mesterholdet fra Skjern.

Skjerns danske håndboldmestre har fået en god start på Champions League, men det kniber mere med at levere gode resultater på den hjemlige scene samtidig.

Onsdag aften tabte Skjern for fjerde gang i otte kampe i ligaen, da KIF Kolding kunne tage fra kampen i Skjern med en sejr på 31-28.

Skjern har otte point midt i rækken, mens KIF vandt for blot anden gang i denne sæson og nu har seks point.

Skjern kom ellers bedst fra start og var foran i det meste af første halvleg, men KIF bed sig fast og var aldrig bagud med mere end to mål.



Udeholdet kom bedre og bedre med i kampen og endte faktisk med at gå til pausen med en føring på 13-12.

KIF havde fortsat overtaget i anden halvleg, og da holdet efter ti minutter bragte sig på 20-18, tog Skjern timeout, men den nyttede intet.

Da Kasper Irming med sit sjette mål i kampen gjorde det til 22-18, var det samtidig kampens første føring på fire mål. Irming skulle også blive kampens topscorer med ni mål.



KIF virkede mere motiveret på dagen, og det lignede en afgørelse, da føringen med præcis 12 minutter tilbage blev 26-19.

Det virkede til, at Skjern havde tankerne på de store opgaver i Champions League, hvor Paris Saint-Germain venter på søndag, men det lykkedes dog at pynte lidt på stillingen i slutfasen, så KIF kun vandt med tre mål.

/ritzau/

15. OKT 2018 • 18:52 FOR ABONNENTER

Svedig fest og nye trin

15. OKT 2018 • 17:08 FOR ABONNENTER

Valentinos er tilbage: Vi kan ikke undvære det

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm