14. SEP 2018 • 19:49SPORT

Kjeldsen mister topplacering efter skidt dag i Holland

Søren Kjeldsen smed sin tredjeplads i KLM Open væk efter en runde i to slag over par fredag.

Golfspilleren Søren Kjeldsen lå godt til efter første runde i European Tour-turneringen KLM Open i Holland, men efter anden runde må han kigge langt efter de forreste i Spijk.

Kjeldsen lå på en delt tredjepladsen inden fredagens runde, men 18 huller senere lå han helt nede på en delt 36.-plads.

Den rutinerede dansker gik runden i 73 slag, hvilket var syv slag dårligere end torsdag.

Det svarede til to slag over par, så han nu er i samlet tre slag under par. Undervejs noterede han sig fire bogeys og to birdies.



I front for turneringen ligger kineseren Wu Ashun, der er tre slag bedre end den nærmeste konkurrent.



Lasse Jensen missede cuttet til finalerunderne med to slag efter en runde i 72 slag fredag.

Jeff Winther var fem slag fra at klare cuttet.

/ritzau/

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen