12. JUN 2018 • 13:57SPORT

Tidligere sværvægtsmester stopper karrieren efter 16 år

David Haye indstiller en lang karriere, hvor han blev verdensmester i to vægtklasser.

Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning David Haye har bokset sin sidste kamp.

37-årige Haye oplyser på sin hjemmeside, at han indstiller sin professionelle karriere, der har strakt sig over 16 år siden debuten i 2002.

- I de første otte år gik alting glat. Jeg boksede 25 kampe og blev den første brite, der samlede de tre VM-bælter i cruiservægt, skriver den britiske bokser i et tilbageblik.

Siden gik han en vægtklasse op og vandt også VM-titlen i sværvægt, da han besejrede den russiske kæmpe Nikolay Valuev i 2009.

Haye sad på titlen i to år, indtil han stødte ind i ukraineren Wladimir Klitschko, der vandt på point.

Sidste halvdel af karrieren var ujævn og præget af skader. Efter nederlaget til Klitschko for syv år siden har Haye kun været i ringen fem gange.

Karrierens sidste to kampe blev to nederlag til landsmanden Tony Bellew, og Haye kan se tilbage på i alt 28 sejre i 32 kampe.



/ritzau/

15. OKT 2018 • 17:08 FOR ABONNENTER

Valentinos er tilbage: Vi kan ikke undvære det

15. OKT 2018 • 15:14 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Øen og Christiansøfarten er vokset sammen

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm