12. JUN 2018 • 13:01SPORT

Håndboldkvinderne kan få revanche mod Sverige ved EM

Danmark og Sverige er kommet i samme pulje ved håndbold-EM, der spilles i Frankrig i december.

Det danske kvindelandshold i håndbold skal møde Sverige, Polen og Serbien i det indledende gruppespil ved EM i Frankrig i december.

Det ligger fast efter tirsdagens lodtrækning i Paris, der placerede Danmark i gruppe A, som skal spille i Nantes.



Dermed kan Klavs Bruun Jørgensens tropper få revanche for nederlaget til Sverige ved VM sidste år, hvor svenskerne blev stopklods i kvartfinalen, som endte 26-23 til de blågule.

Det svenske hold tabte efterfølgende både semifinale og bronzekamp og endte på fjerdepladsen.

Polen nåede slet ikke videre fra indledende runde, mens Serbien røg ud i ottendedelsfinalen.

Her er de fire EM-grupper:

Gruppe A: Danmark, Serbien, Sverige og Polen.

Gruppe B: Frankrig, Montenegro, Rusland og Slovenien.

Gruppe C: Ungarn, Spanien, Holland og Kroatien.

Gruppe D: Norge, Rumænien, Tyskland og Tjekkiet.



EM bliver spillet fra 29. november til 16. december.



/ritzau/

Mest læste