12. AUG 2017 • 21:46SPORT

Mo Farah må nøjes med VM-sølv før skifte til maraton

Det britiske løbefænomen Mo Farah formåede ikke at vinde 5000-meter for fjerde VM i træk.

Mo Farah formåede lørdag aften ikke at hente sin anden guldmedalje ved VM i atletik i London.



Den britiske løbestjerne, der fremover vil koncentrere sig om at løbe maraton, måtte nøjes med sølv på 5000-meter på det olympiske stadion i London.



Mo Farah virkede ellers i fuld kontrol før sidste omgang, selv om australieren Patrick Tiernan en overgang løb solo i front og havde et pænt stort forspring.



Men på den afsluttende omgang kom Mo Farah i duel mod tre etiopiske løbere, og Muktar Edris fra Etiopien sejrede i tiden 13 minutter og 32,79 sekunder.

Mo Farah sluttede som nummer to i 13 minutter og 33,22 sekunder, mens Paul Kipkemoi Chelimo fra USA blev nummer tre i 13 minutter og 33,30 sekunder.



Mo Farah vandt tidligere ved årets VM guld på 10.000-meter.

Siden VM i 2011 har den 34-årige brite været næsten altdominerende på de to distancer.



I VM-regi har han vundet tre guldmedaljer og en sølvmedalje på 5000-meter siden 2011, mens han tre gange i samme tidsrum har vundet VM-guld på 10.000-meter.



Kun i 2011 kiksede Mo Farah, da han måtte nøjes med sølv på 10.000-meter ved VM i Daegu.



Også ved OL har Mo Farah været suveræn på begge distancer med guld på både 5000-meter og 10.000-meter i London i 2012 og i Rio sidste år.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste