12. AUG 2017 • 20:30SPORT

Sen scoring giver FCK et point mod AC Horsens

FC København skuffede på ny, da holdet lørdag måtte nøjes med 1-1 mod AC Horsens i Parken.

Problemerne forsætter for FC København.

Lørdag skuffede de forsvarende danske mestre igen i Alka Superligaen, da formstærke AC Horsens fortjent fik det ene point med fra besøget i Parken.

Horsens var bedst i kampens første halvdel, men en sen scoring af FCK-angriber Federico Santander betød, at kampen endte 1-1.

FC København har været i store spillemæssige problemer i starten af denne sæson, og frustrationerne var i den grad til at få øje på i Parken lørdag, hvor holdet manglede opfindsomhed og effektivitet i offensiven.

Horsens gik uimponeret til opgaven i nationalarenaen, og modsat FCK fejlede effektiviteten intet hos Bo Henriksens tropper.

Efter en chancefattig start tog gæsterne føringen efter en halv time. Et kort taget hjørnespark endte efter tumult i FCK-feltet på stolpen, men Bubacarr Sanneh var over returen og sendte gæsterne i front.

FCK-træner Ståle Solbakken sendte i pausen en ekstra angriber på banen i form af Federico Santander og skiftede til en mere offensiv formation.

Det medførte et tungt pres mod Horsens-målet, men FCK-spillerne forblev uskarpe.

Med 11 minutter igen fik værterne dog udlignet, da indskiftede Santander på flot vis headede et indlæg i kassen.

FCK jagtede sejrsmålet, men Horsens forsvarede sig flot og fik fortjent ét point med fra Parken.

Med resultatet har FCK forsat sin første hjemmebanesejr til gode i denne sæson, hvor man blot står noteret for seks point efter fem runder. Horsens derimod har hentet hele 10 point.

/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste