12. AUG 2017 • 16:23SPORT

Danske bueskytter sikrer medaljeregn i World Cup

Danmark hentede fem medaljer ved World Cup-stævnet i Berlin, inden finalen foregår i Rom til september.

De danske bueskytter i compound kunne tage hjem fra World Cup-stævnet i Berlin med kufferten fyldt med medaljer.



I de individuelle konkurrencer var der guldmedalje til Sarah Sönnichsen, der besejrede Yesim Bostan fra Tyrkiet 144-143. Sejren sikrede også Sönnichsen førstepladsen på verdensranglisten.



Hos herrerne fik Stephan Hansen sølv, da han tabte guldfinalen til tyrkiske Demir Elmangacli med 141-146.



Den danske verdensmester stillede også op i mixed, hvor han sammen med Tanja Jensen fik bronzemedalje med en sejr på 156-154 over Frankrig.



Det danske damelandshold med Sarah Sönnichsen, Tanja Jensen og Erika Damsbo fik bronze, da Sydafrika blev slået 229-217, mens herrelandsholdet var ude i en dramatisk finale, der kastede sølv af sig.



Stephan Hansen, Andreas Darum og Martin Damsbo var oppe imod USA i guldfinalen. Matchen sluttede 233-233, så hver mand skulle skyde en ekstra pil.



Her skød Danmark og USA ens, men da amerikanernes pil sad tættest på midten, så gik guldet til USA.



- Fem medaljer er helt fantastisk, men ikke overraskende, for vi har verdens bedste compoundhold.



- Jeg har nu vundet en guldmedalje og to sølvmedaljer ved årets World Cup og er seedet nummer ét til finalen, så jeg er mere end tilfreds, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.



Finalen i World Cuppen foregår 2. september i Rom.



/ritzau/

21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER

Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra

Mest læste