12. AUG 2017 • 09:30SPORT

Danskerklubs vilde oprykning giver engelsk by nyt liv

Borgerne i den engelske by Huddersfield jubler stadig, efter at byens fodboldhold rykkede op i Premier League.

- Det har givet byen et fantastisk løft og sat et stort smil på alles læber.

Sådan siger Mel Booth, sportsredaktør på avisen The Huddersfield Daily Examiner, om det lokale fodboldholds overraskende oprykning til Premier League før denne sæson.

Der var for bare et år siden ikke mange, der havde troet, at Huddersfield kunne kæmpe med om en plads i den bedste engelske fodboldrække.

Klubben havde i de fire foregående sæsoner ligget og rodet rundt i bunden af The Championship - den næstbedste række i England - og kæmpet for overlevelse.

Men efter den tyske manager David Wagner blev ansat i 2015, begyndte holdet at udvikle sig.

Sidste sæson blev det til en femteplads i ligaen, og efter to straffesparkskonkurrencer i oprykningsslutspillet, kunne holdet indløse en billet til det forjættede land.

Det er ikke kun den surrealistiske oprykning, der gør klubben interessant.

Huddersfield er det tætteste, man kommer på en danskerklub i Premier League.

Philip Billing har været en del af holdet siden 2014, og i sommerens transfervindue er Mathias "Zanka" Jørgensen hentet til klubben, mens målmanden Jonas Lössl er tiltrådt på en lejeaftale.

- Som vi ser det, er "Zanka" førstevalg og en fast del af midterforsvaret. Han har set stærk ud i træningskampene og ligner en spiller af høj kvalitet, siger Mel Booth.

- Lössl ser også ud til at være den primære starter i målet, tilføjer han om sommerens anden danske tilgang.



Flere fodboldeksperter i England spår, at Huddersfield ender som en af de tre nedrykkere.

Det har Mathias "Zanka" Jørgensen også lagt mærke til.

- Jeg har hørt, at vi er favoritter til at rykke ned, så vi har intet at tabe.

- Det er vigtigt, at vi prøver at nyde denne sæson og ser, hvad det kan blive til, men målet er selvfølgelig at blive i Premier League, sagde han til The Huddersfield Daily Examiner tidligere på ugen.

Huddersfield indleder Premier League-sæsonen lørdag klokken 16 dansk tid, hvor holdet møder Crystal Palace på udebane.

/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste