19. JUN 2017 • 18:21SPORT

Esbjerg fyrer cheftræner og henter hollænder

Lars "Lungi" Sørensen er færdig hos superliganedrykkeren. Jobbet overtages af hollandske John Lammers.

Fodboldklubben Esbjerg fB stopper samarbejdet med cheftræner Lars "Lungi" Sørensen.

Ansvaret overdrages i stedet til den 53-årige hollænder John Lammers.



Udskiftningen på trænerposten kommer, få uger efter at Esbjerg rykkede ud af Alka Superligaen.

Ifølge sportsdirektør Ted van Leeuwen er det forskellige opfattelser af den fremtidige strategi, der har ført til bruddet med Lars "Lungi" Sørensen, som nåede at sidde på posten i et halvt år.

- Vi er en klub, der ønsker at tiltrække, udvikle og sælge spillere, og vores kerneforretning er fodbold, siger Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.



- Lars "Lungi" Sørensen har en anden opfattelse af, hvordan EfB bedst kan nå det mål, og de to holdninger er ikke forenelige, fortsætter han.

Den nu fyrede cheftræner bekræfter, at parterne så vidt forskelligt på tingene.



- Teds og mit syn på det sportslige setup var for forskelligt, og det var ikke muligt for mig at fortsætte under de forhold, siger Lars "Lungi" Sørensen til Esbjergs hjemmeside.



- Lige nu er der mange følelser i spil, men jeg har hele tiden kendt risikoen, når man siger ja til at blive cheftræner, fortæller han.

Jobbet som cheftræner i Esbjerg bliver fremover varetaget af hollænderen John Lammers, der de seneste tre år har arbejdet i talentsektoren i Vitesse.

53-årige Lammers har desuden erfaring fra en lang række trænerjob i hollandsk fodbold.

Ud over Lammers har Esbjerg hyret Gonzalo Garcia Garcia fra Uruguay som individuel træner.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste