19. MAJ 2017 • 15:23SPORT

Fitness-lukninger og sen påske koster kassen for FCK

Lukning af flere Fitness.dk-centre får selskabet bag FCK til at sænke forventningerne til 2017-regnskabet.

Parken Sport & Entertainment, selskabet bag fodboldklubben FC København, nedjusterer forventningerne til årsregnskabet 2017.

I fredagens delårsrapport skriver selskabet, at man budgetterer med et overskud på 40 til 55 millioner kroner i stedet for de tidligere udmeldte 60 til 80 millioner kroner.

Det skyldes især problemer med at lave god forretning i flere fitnesscentre.

- Ændringen kan primært henføres til fitness.dk, herunder bestyrelsens beslutning om lukning af urentable centre, skriver selskabet i rapporten.

Det fremgår også, at selskabet i årets første tre måneder havde et underskud på 24,8 millioner kroner, mens man i samme periode sidste år havde overskud på 13,4 millioner kroner.

En af årsagerne til det ringere resultat er færre indtægter fra spillersalg, skriver selskabet.

Derudover har Parken også betalt en bøde på 13 millioner kroner i en sag om børsmanipulation, som også involverede den tidligere bestyrelsesformand i selskabet Flemming Østergaard.

Ud over bøden skulle Parken også betale omkostningerne til egen beskikket advokat.



Beløbet til advokatomkostninger lød på i omegnen af lidt over en million kroner, da udgiften samlet set endte på 14,2 millioner kroner under punktet "særlige poster".

Også Lalandias indtægter var faldende i første kvartal af 2017, men det skyldes mest af alt, at påsken i år faldt i april og ikke tæller med i delårsrapporten. Sidste år faldt påsken i marts.

Påskens ændrede placering i kalenderen betød et fald i Parkens indtægter på 14,2 millioner kroner i årets første kvartal.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste