19. MAJ 2017 • 09:13SPORT

Wada er tæt på at ophæve russisk antidopingkarantæne

Rusland har gjort så store fremskridt, at landets antidopingprogram snart kan genoptages, mener Wada.

De mørke dopingskyer over Rusland kan så småt være på vej væk.

Siden afsløringen af omfattende og statsstøttet doping i landet i slutningen af 2015 har Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) haft suspenderet russernes antidopingarbejde.

Men der er nu sket så store fremskridt i det skandaleombruste land, at Wada snart forventer at ophæve suspenderingen, så Ruslands Antidoping Agentur (Rusada) igen kan teste atleter.



Det siger Wada-præsident Craig Reedie.

- Der bliver lavet et stort stykke arbejde i Rusland, lyder det fra Reedie ifølge AFP.

- Bestyrelsen har besluttet, at hvis vi modtager den nødvendige information, som jeg er sikker på, vi gør, så vil Ruslands Antidoping Agentur være i stand til at genoptage sit testprogram.

Ifølge McLaren-rapporten, som afslørede dopingproblemerne i Rusland, var Rusada medskyldig i svindel med dopingprøver, men der er sket meget siden.

Reedie mener, at Rusada har taget mange og nødvendige tiltag for at forbedre sit image samt efterleve kravene fra Wada.

Faktisk er russerne så langt i genopretningsplanen, at Wada forventer, at Ruslands dopinglaboratorier allerede i juni vil kunne genoptage arbejdet med at analysere dopingprøver.

Det er gode nyheder for russisk idræt, hvis atletikforbund fortsat er suspenderet af Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

Suspenderingen betød, at samtlige russiske atletikudøvere var udelukket fra OL i Rio sidste sommer.

Kun længdespringeren Darya Klishina var med ved OL, fordi hun via bopæl i udlandet gennem flere år kunne bevise, at hun ikke var indblandet i snyd med doping i Rusland.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste