18. MAJ 2017 • 06:42SPORT

NBA-mestre giver Bostons titeldrømme alvorlig mavepuster

Cleveland Cavaliers fortsætter stimen som ubesejret i slutspillet. Onsdag blev Boston Celtics slået hjemme.

Cleveland Cavaliers, den forsvarende mester i verdens bedste basketball-liga, NBA, fortsætter kursen mod endnu en finaleserie.



Onsdag aften blev det til en sikker sejr over Boston Celtics, der ellers havde hjemmebanefordel.



Kampen sluttede 117-104 til udeholdet og blev aldrig rigtig spændende. Dertil var LeBron James og resten af Cleveland-holdets stjerner for stor en mundfuld for hjemmeholdet.



Dermed fører Cleveland Cavaliers 1-0 i kampe i serien, hvor der spilles bedst af syv opgør.



Mesterholdet kørte rundt med hjemmeholdet i store dele af kampen og opbyggede en føring på 26 point i første halvleg.



Cleveland udbyggede føringen i tredje periode til 28, inden Boston formåede at reducere til 17 point i slutningen af perioden.



I kampens sidste periode, hvor begge hold havde placeret profilerne på bænken, lykkedes det Boston at æde sig yderligere ind på forspringet.



LeBron James, der stiler mod sin syvende finaleserie på stribe, førte an med 38 point i kampen, heraf de 15 i første periode.

Kevin Love leverede 32 point og 12 rebounds, mens Tristan Thompson kunne notere 20 point og ni rebounds.



Hos Boston havde både Isaiah Thomas og Kelly Olynyk svært ved at finde de takter, der har ført holdet til finalerne i Eastern Conference.



Det er syvende kamp i træk, hvor James scorer mindst 30 point.



Cleveland Cavaliers har nu vundet de seneste 12 slutspilskampe. Det er blot en enkelt sejr fra rekorden i NBA-sammenhæng.



Rekorden blev sat helt tilbage i sæsonen 1988-89, hvor Los Angeles Lakers vandt 13 slutspilskampe i træk.



Boston Celtics og Cleveland Cavaliers mødes i kamp to fredag i Boston, inden serien flytter til Cleveland til kamp tre og fire.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste