21. APR 2017 • 17:38SPORT

Oliver Bjorkstrand takker nej til VM i ishockey

Columbus Blue Jacket-spilleren er ude af NHL-slutspillet, men han ønsker at restituere frem mod næste sæson.

VM i ishockey bliver uden Oliver Bjorkstrand, der natten til fredag blev sendt ud af slutspillet i verdens bedste ishockeyliga, NHL.



Det meddeler Danmarks Ishockey Union (DIU) i en pressemeddelelse.



DIU har været i kontakt med Bjorkstrand, der tørner ud for Columbus Blue Jackets, og her har spilleren meddelt sin beslutning.



- Det har været endnu en lang sæson for mig og især i år med den tidlige start i Minsk.



- Næste sæson ønsker min træner og min klub, at jeg skal bide mig 100 procent fast på NHL-holdet, og jeg må derfor restituere og gøre min krop klar til dette, siger Oliver Bjorkstrand i pressemeddelelsen.



DIU skriver, at landstræner Jan Karlsson i et stykke tid har været klar over, at det sandsynligvis gik i den retning.



Muligheden for at få Oliver Bjorkstrand med i den danske VM-trup opstod, da Columbus Blue Jackets blev sendt ud af NHL-slutspillet med et 2-5-nederlag til mesterholdet Pittsburgh Penguins.

Det danske ishockeylandshold tabte torsdag 0-3 til Norge i en testkamp frem mod VM. De to nationer mødes igen lørdag 22. april.



VM i ishockey spilles fra 5. maj og frem til 21. maj i henholdsvis Köln og Paris.



/ritzau/

23. APR 2017 • 10:12

Café på havnen skal udvides

23. APR 2017 • 09:30

Udstilling kan ses i dag

Bornholms Højskole åbnede lørdag årets forårsudstilling med værker af eleve

23. APR 2017 • 07:18

Brugsen skal have gratis wifi

22. APR 2017 • 17:20

Frank Mikkelsen vandt tre sejre

Med lørdagens tre flotte sejre må man sige at Frank Mikkelsen for alvo...

22. APR 2017 • 15:22

Svanekegaarden aflyser

Svanekegaarden aflyser på grund af sygdom arrangementet med forfatter...

Mest læste