19. APR 2017 • 23:12SPORT

Juventus-profil: Der er ingen favoritter i CL nu

Paulo Dybala lagde ikke skjul på, at Barcelona var en frygtet modstander før de to CL-kvartfinaleopgør.

Juventus spillede sig onsdag aften i semifinalen i Champions League, og den argentinske angriber Paulo Dybala havde en hovedrolle i den bedrift.



Godt nok endte returopgøret i kvartfinalen i Barcelona 0-0, men i det første opgør, som Juventus vandt 3-0, scorede argentineren to gange.



Efter sejren lagde han ikke skjul på sin stolthed over at slå Barcelona ud af den prestigefulde turnering og holde Barcelonas stjernenavne fra at score.



- Vi undgår at indkassere et mål mod et hold som Barcelona, og det er ikke nogen nem opgave. Vi er utrolig glade for vores præstation, siger Paulo Dybala ifølge uefa.com.



Han lagde heller ikke skjul på, at Barcelona på forhånd var et frygtet mandskab hos Juventus.

- Da vi så lodtrækningen til kvartfinalerne sammen, så var alle enige om, at det var i orden at møde alle hold på nær Barcelona.

- Nu kan jeg ikke se nogen stor favorit (til Champions League-titlen, red.). Jeg mener, at alle fire hold har lige store muligheder for at gå hele vejen, så lad os se, hvem vi trækker, siger Dybala.



Juventus leverede en stærk defensiv præstation i opgøret på Camp Nou onsdag aften, og forsvarsspilleren Leonardo Bonucci lagde heller ikke skjul på præstationens niveau.



- Vi vidste, at Barcelona var klar til at risikere alt, men vi lukkede alle rum ned. At score tre gange i den første kamp og undgå at indkassere et mål på Camp Nou er et bevis på, at vi er et stort hold.



- Nu skal vi igennem endnu et svært skridt for at nå finalen i Cardiff. Jeg tror, alle hold ønsker at undgå os nu, siger Bonucci.



Colombianske Juan Cuadrado var helt på linje med sin klubkammerat:

- Vi kom her vel vidende, at vi er et stort hold, og vi spillede som et stort hold. Vi var fuldt ud klar over, at Barcelona også er et meget stærkt hold, men vi vidste, at vi kunne forsvare os godt, hvis alle ofrede sig sammen, siger Cuadrado.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste