19. APR 2017 • 20:17SPORT

Valverde vinder belgisk klassiker for femte gang

Michael Valgren udgik efter et grimt solostyrt i La Flèche Wallone, som blev vundet af Alejandro Valverde.

Den spanske cykelrytter Alejandro Valverde (Movistar) virker ustoppelig, når verdens bedste ryttere kører den belgiske klassiker La Flèche Wallone.

Onsdag vandt spanieren løbet for fjerde år i træk og for femte gang i alt i karrieren.

På de sidste meter op ad den berygtede Mur de Huy-stigning satte han konkurrenterne og kørte alene over målstregen. Et veltimet angreb fra veteranen, der fylder 37 år i den kommende uge.



- Ardennerklassikerne er ruter, som jeg elsker. Jeg har det en lille smule, som om jeg er hjemme her.



- Jeg er i fantastisk, fysisk form, og det skulle jeg drage fordel af.



- Holdet arbejdede på den rigtige måde fra første kilometer, og vi havde troen på, at vi ville vinde, siger Alejandro Valverde ifølge AFP.



Sammen med resten af feltet var Valverde ellers lige ved at blive snydt af Quick-Steps Bob Jungels, som var stukket af cirka 20 kilometer før mål.



Den 24-årige rytter fra Luxembourg nåede at have et forspring på 40 sekunder, men da han kørte ind på den 1300 meter lange Mur de Huy-stigning for sidste gang, var forspringet halveret.

Her slap kræfterne op, og Jungels blev opslugt af feltet.

Flere andre lykkeriddere forsøgte at præge løbet.



Seks mand var længe i udbrud, men da rytterne første gang mødte den korte, men stejle Mur de Huy-stigning slap kræfterne op, og sekstetten lod sig kort efter opsluge af feltet efter 150 kilometer i udbrud.



På det tidspunkt var Michael Valgren (Astana) udgået efter et grimt solostyrt, hvor han gled flere meter hen ad asfalten. Danskeren havde blod i ansigtet og blev straks tilset af en læge.



Tidligere var også Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport) en tur i asfalten, men han kom op på cyklen igen.



Samuel Sánchez (BMC) var uventet tidligt tilbage efter sit voldsomme styrt i Vuelta al Pais Vasco tidligere i april, men den spanske veteran gjorde ikke det store væsen af sig onsdag.

Det er 19 år siden, at en dansker senest vandt den belgiske klassiker. I 1998 kom Bo Hamburger først over målstregen.

Kvindernes udgave af løbet blev kørt tidligere onsdag. Her blev Marie Vilmann bedste dansker, da hun kom i mål som nummer 12.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste