11. SEP 2019 • 06:13ERHVERV/POLITIK

Fødevareminister er stolt af ny Danish Crown-fabrik i Kina

Ny Danish Crown-fabrik i Kina forventes årligt at producere 14.000 tons forædlede svinekødsprodukter.

Den danske slagterigigant Danish Crown har natten til onsdag åbnet en fabrik i Kina.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Fabrikken, der ligger i byen Pinghu 100 kilometer fra Shanghai, forventes årligt at producere 14.000 tons forædlede svinekødsprodukter.

Fødevareminister Mogens Jensen var med til at åbne Danish Crown-fabrikken, hvor han klokken 03.00 dansk tid klippede det røde bånd.

- Det har været en stor dag for Danish Crown og for Danmark.



- Der er en stor respekt for kvaliteten og fødevaresikkerheden i danske fødevarer og for danske virksomheder som Danish Crown. Det kan vi være stolte af, siger Mogens Jensen til Ritzau.

Jais Valeur, der er Group CEO i Danish Crown, mener, at fabrikken i Kina er et vigtigt skridt for virksomheden.



- Vores mål er at etablere Danish Crown som et premium brand i Kina i løbet af de næste fem år.

- Fabrikken i Pinghu er hjørnestenen i den satsning, fordi den gør os i stand til at levere både ferske og forarbejdede produkter baseret på danske råvarer til de kinesiske forbrugere, siger Jais Valeur i pressemeddelelsen.

Kina er verdens største forbruger af svinekød. Danmark eksporterede i 2018 213.000 tons svinekød til Kina til en samlet værdi af cirka 2,3 milliarder kroner.

Mogens Jensen rejser nu hjem mod Danmark efter besøget i Kina.

- Det unikke er, at man kan spore kødet fra disken i supermarkedet til den enkelte gris.



- Det betyder noget i Kina, hvor der har været en række fødevareskandaler, der har svækket tilliden til fødevaresikkerheden, siger Mogens Jensen.



Kina er ramt af flere udbrud af afrikansk svinepest og importerer derfor mere svinekød end normalt.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?