22. AUG 2019 • 19:48ERHVERV/POLITIK

Ordknappe Venstre-folk forud for krisemøde i Syddanmark

Repræsentanter for Venstres kommuneforeninger i Syddanmark mødes torsdag om fremtiden for partiets ledelse.

Det er stort set tavse kommuneforeningsformænd for Venstre i Region Syddanmark, som torsdag aften ankommer til møde i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter lidt uden for Kolding.



Mange tager endda bagdøren for at undgå pressen foran hovedindgangen.



Indtil for nylig har mødet været hemmeligholdt, og ifølge flere medier er eneste punkt på dagsordenen fremtiden for partiets ledelse.

- Min indstilling er, at nu skal vi finde en fornuftig løsning på det her, og så vil jeg høre, hvad de andre har at sige og danne os et indtryk af, hvordan det hele ser ud, siger Karsten Schøn, formand for Venstre i Sønderborg, inden at han går ind til møde.



- Jeg har stadig tillid til dem, der sidder oppe i toppen, men jeg mener bare, at nu skal vi have en åben og ærlig drøftelse af, hvordan det her ser ud, og så tager vi den derfra, siger han videre.



Peder Hansen, som er vælgerforeningsformand på Langeland, vil ikke svare på, hvorvidt han mener, at det er tid til at skifte ud i Venstres ledelse. Han mener derimod, at situationen i partiet bør håndteres internt og ikke i pressen.

- Jeg synes, at hele den polemik, der har været nu, er unødvendig. Hvis vi har noget, der skal diskuteres, så gør vi det internt i Venstre. Jeg synes, at det er den måde, vi skal gøre det på. Og det bakker jeg stadig op om, siger han.

Også i flere andre regioner mødes baglandet i disse dage for blandt andet at diskutere formandsuroen forud for et møde i partiets hovedbestyrelse 30. og 31. august.



Tidligere på måneden undsagde Kristian Jensen sin formands idé om en mulig SV-regering, og derefter tog balladen i toppen af Venstre fart.



De to hovedpersoner har efterfølgende selv forsøgt at nedtone striden. Og de har begge planer om at genopstille til Venstres landsmøde i november.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER

Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften