17. AUG 2019 • 04:30ERHVERV/POLITIK

Bagland splittet om Løkkes fremtid som Venstres formand

En rundspørge sår stor tvivl om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre ved næste valg.

Mens der - på overfladen i det mindste - er lagt låg på uroen om formandskabet i Venstre, er partiets bagland i tvivl om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen også vil være i front for partiet ved næste folketingsvalg.

En rundspørge foretaget af Ritzau viser, at spørgsmålet splitter Venstres bagland.

Ritzau har sendt rundspørgen til 1172 med tillidsposter i partiet, og 293 har svaret på spørgsmålene. Dermed er den ikke repræsentativ, men giver et billede af holdningen hos de medlemmer, der har svaret.

110 svarer, at de regner med, at Lars Løkke Rasmussen fortsat er formand ved næste valg, mens 108 svarer, at Venstre inden næste valg har fået en ny formand.

Allan Skjøth, byrådsmedlem for Venstre i Tønder, forventer, at Løkke selv vil finde et andet job inden for den nærmeste fremtid. Han mener samtidig, at tiden er inde.

- En ny frisk ledelse og en ny frisk tilgang til, hvordan landet skal regeres vil være godt. Og der er Jakob Ellemann (partiets politiske ordfører, red.) et godt bud, siger Allan Skjøth.



Michael Jensen, som er medlem af hovedbestyrelsen og formand for Venstre i Favrskov Kommune, forventer derimod, at Lars Løkke Rasmussen også er formand ved næste valg.



Han kalder dog den nuværende situation "dybt pinlig" og er ikke afvisende over for en udskiftning i toppen.

- Vi har nogle virkelig stærke politikere, som godt kunne få chancen nu. Vi kunne godt trænge til noget nyt blod i vores ledelse.

- Jeg har hele tiden sagt, at hvis der er en, der skal lede og samle Venstre, så er det Jakob Ellemann-Jensen, siger Michael Jensen.

I sidste uge undsagde Kristian Jensen Lars Løkke Rasmussen og hans tanker om en SV-regering i et større interview med Berlingske.



Kristian Jensen trak i land, men det fik stadig Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen til at kræve Kristian Jensen afsat som næstformand, indtil Hjort torsdag foretog en kovending.

Ifølge flere medier ulmer uroen dog fortsat, og centrale kræfter i partiet ønsker at få en helt ny ledelse i partiet – uden hverken Lars Løkke Rasmussen eller næstformand Kristian Jensen.

Medmindre Løkke eller Jensen trækker sig inden, vil ændringer i formandskabet dog først kunne ske i november, når partiet holder landsmøde.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

21. SEP 2019 • 07:13 FOR ABONNENTER

Han er frimurernes øverste myndighed på Bornholm

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?