15. MAJ 2019 • 05:11ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Det sker onsdag på valgkampens niende dag

Statsministeren besøger barndommens gade i Vejle, mens andre er med i Højlunds Forsamlingshus i Aabenraa.

Her kan du møde politikerne onsdag på valgkampens niende dag:

* Klokken 07.50: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fejrer sin 55-års fødselsdag ved at aflægge besøg i barndommens gade, Skolegade i Vejle, gaden hvor han blev født.



* Klokken 09.00: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besøger Dandy Businesspark og Food Innovation House i Vejle for at tale om startups og iværksætteri.



* Klokken 11.00: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besøger Peugeot i Vejle og taler om udenlandsk arbejdskraft, bilafgifter og olieafgift.

* Klokken 11.15: Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Særslev-Hårslev-skolen i Nordfyns Kommune. Han møder elevrådsrepræsentanter og elever, der er blevet hjulpet på vej mod uddannelsesparathed gennem ”motiverende samtale”.



* Klokken 12.00: Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, er på virksomhedsbesøg i Aarhus med partiets østjyske kandidater.



* Klokken 13.40: Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, besøger et økologisk landbrug tæt på Årre i Jylland.



* Klokken 14.00: DF-formand Kristian Thulesen Dahl er på Søndergade Torvet i Horsens med sit roadshow, Kristians Kaffebar.



* Klokken 14.00: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) aflægger besøg tæt ved den danske grænse i Padborg. Han skal tale om politiets arbejde i grænseområdet.



* Klokken 14.00: Stram Kurs og partistifter Rasmus Paludan deler løbesedler ud på Nørrebro i København, blandt andet på Nørrebrogade og Blågårds Plads.



* Klokken 15.20: Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale til Dansk Byggeris Årsdag i København.



* Klokken 18.00: Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, deltager i partiets grønne talkshow i Turbinehallen i Aarhus.



* Klokken 19.00: SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, deltager i debat om danske værdier med Blaffernationen på Brenderup Højskole.



* Klokken 19.15: Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og SFs formand, Pia Olsen Dyhr, er blandt deltagerne i Højlunds Forsamlingshus fra Folkehjem i Aabenraa.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste