14. MAJ 2019 • 15:25ERHVERV/POLITIK

Socialdemokratiet finder Løkkes friskolesnak utilstedelig

Det passer ikke, at antallet af friskoler vil falde med mindre støtte, siger Socialdemokratiet efter udspil.

Ifølge Socialdemokratiet har det intet hold i virkeligheden, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at en sænkning af tilskuddet til friskoler vil betyde, at 100 friskoler vil lukke.

Det sagde statsministeren tirsdag, hvor Venstre præsenterer sin politik på friskoleområdet på Feldborg Frie Børneunivers, en friskole i nærheden af Herning.

- Jeg synes, at det er en hel utilstedelig skræmmekampagne. Da støtten sidst var på det niveau, vi ønsker, kom der ikke færre friskoler. Der kom flere.

- Årsagen til, at der er kommet færre skoler i små lokalsamfund i Danmark er første og fremmest Lars Løkkes egen kommunalreform.



- Den friskole, udspillet blev præsenteret på, er en gammel folkeskole, der blev lukket af en Venstre-borgmester efter strukturreformen, siger Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.

Diskussionen står om den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten beskriver det offentlige tilskud, friskoler får per elev. Det er beregnet ud fra den gennemsnitlig udgift til en folkeskoleelev tre år tidligere.



Den nuværende regering hævede den til 76 procent mens Socialdemokraterne ønsker den tilbage på 71 procent for at bruge pengene på folkeskolen.

Ifølge Venstre svarer det til en besparelse på 350 millioner kroner og vil lede til lukning af omkring 100 friskoler ud af de 558, der var ved starten af 2018.

Socialdemokratiet hæfter sig dog ved, at under deres regeringsperiode, hvor koblingsprocenten lå på 71, steg antallet af friskoler til 552 fra 507 i 2010.

- Vi har ingen historiske erfaringer med, at der lukker friskoler, fordi koblingsprocenten falder til 71.

- Men for de 300-400 millioner kroner, der er givet til friskolerne, kunne man ansætte 600 lærere i folkeskolen. Der må man prioritere, og vi mener, at Venstre har ført en alt for ideologisk politik de sidste år og har drænet Folkeskolen, siger Mattias Tesfaye.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER

Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving

19. AUG 2019 • 16:42 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Vil han også købe Bornholm?

Mest læste

19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER

Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving