12. OKT 2018 • 14:00ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Sådan skal Løkkes P4G-møde forbedre klimaet

Danmark er i næste uge vært for et klimamøde, som skal føre til flere investeringer i grønne løsninger.

* P4G står for "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030".



* P4G blev lanceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september 2017.

* Danmark har været hovedaktør bag etableringen af P4G, som også tæller Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea og Vietnam.



* P4G skal ifølge Lars Løkke Rasmussen være en "vækstmotor", der fremmer partnerskaber mellem private aktører som virksomheder og investorer og offentlige myndigheder som regeringer, regioner og byer.

* Formålet med P4G er at skabe offentligt-private partnerskaber, der kan levere grønne løsninger, som kan medvirke til at indfri verdensmålene og klimaaftalen fra Paris.

* Der er altså ikke tale om et topmøde, der skal opstille nye politiske mål for klimapolitikken.



* I stedet skal P4G-mødet i København medvirke til at de eksisterende klimamål bliver indfriet ved at virksomheder, myndigheder og investorer samarbejder om konkrete grønne projekter.



* P4G fokuserer særligt på sektorerne landbrug, fødevarer, energi, byer, vand og den cirkulære økonomi.

* Målet er, at der hvert andet år er topmøder på regeringschef-plan, hvor eksempler på P4Gs partnerskaber fremlægges, og nye partnerskaber mellem offentlige og private aktører kan udvikles.

* Det første topmøde afholdes i København den 19. og 20. oktober 2018. Her er statsminister Lars Løkke Rasmussen vært.



* Regeringen har afsat 25 millioner kroner årligt i perioden 2018-2022 til at udvikle partnerskaber under P4G.

* Inden 2030 forventes det ifølge Statsministeriet, at den grønne omstilling i sig selv vil udgøre en økonomi på over 90 milliarder kroner. Det kan skabe 380 millioner nye job, hvoraf 90 procent vil være i udviklingslandene.

Kilde: Statsministeriet og Udenrigsministeriet



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste