12. SEP 2018 • 00:46ERHVERV/POLITIK

Kritik af ghettoaftale: Bygger på forældede data

Flere beboere i udsatte boligområder end ventet risikerer at blive hjemløse, skriver Berlingske.

Flere beboere end først antaget risikerer at stå uden bolig som følge af den aftale om udsatte boligområder, regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året, og det møder nu kritik fra flere kanter.

Det skriver Berlingske onsdag.



For at sætte ind over for udsatte boligområder blev et flertal af Folketingets partier tidligere på året enige om en række initiativer.



I den forbindelse blev 16 udsatte boligområder udpeget som "hårde ghettoer". Og hvis boligområder står på regeringens ghettoliste i fire år, kan flere ryge i den kategori.

Regeringen vurderede i marts, at 11.000 beboere skulle finde et nyt hjem som følge af en politisk aftale. Men hvis endnu flere områder ryger på listen over "hårde ghettoer", kan tallet blive højere.

Problemet er ifølge kritikere, at det er flere år gamle data, der bruges til at definere de "hårde ghettoer". Der tages derfor ikke højde for ændringer her og nu.



Boligområderne i den kategori skal reducere antallet af familieboliger til 40 procent inden for 12 år. Det kan ske ved, at lejligheder bliver revet ned, solgt eller omdannet.

Direktør i Danmarks Almene Boliger Bent Madsen finder politikernes metode kritisabel.

- Regeringen skaber en situation, hvor der pludselig skal afvikles mange flere boliger, end der først var udsigt til. Hvor skal alle de mennesker bo?

- De skal jo genhuses, og der er i forvejen mangel på boliger, siger han til Berlingske.



Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, fremhæver dog, at der ikke er noget alternativ til at bruge historiske data.



- Man bør imidlertid bruge dem med en vis varsomhed, og det er vigtigt, at udpegningen af de udsatte områder er robust over for ændringer i valg af blandt andet indikatorer, så der ikke kommer et element af tilfældighed ind i udvælgelsen, siger han.



Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, mener, at forligspartierne skal sørge for, at boligforeninger får mere tid til at gøre noget ved deres status.

- Det er et problem, som vi vil drøfte med de andre partier i forligskredsen for at se, hvordan det kan ændres, siger Dybvad.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER

Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale

Mest læste