14. JUN 2018 • 06:35ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Det her anbefaler Opdragelsespanelet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) vil sætte fokus på børneopdragelse hos danskerne.

Opdragelsespanelet har torsdag afleveret 13 såkaldte perspektiver og 10 handlingsplaner til børne- og socialminister Mai Mercado (K).

I begyndelsen af året lancerede ministeren "Opdragelsesdebatten", som skal få danskerne til at debattere og reflektere over, hvordan de opdrager børn.

Her er panelets perspektiver og handlingsforslag:

* Hverdagen og det moderne forældreansvar.

Perspektiv 1: Børn skal have lov til at blive til nogen, før de behøver at blive til noget.

Perspektiv 2: Forældre har brug for større fleksibilitet i hverdagen.

Perspektiv 3: Voksenansvaret er delt.

Handlingsforslag 1: Dannelseseftersyn af dagtilbud og skoler.

Handlingsforslag 2: Der skal føres en mere progressiv familiepolitik.

Handlingsforslag 3: Styrket fokus på de fagprofessionelles rolle i forhold til opdragelse og forældresamarbejde både på grunduddannelserne og i regi af efter- og videreuddannelse.

* Inddragelse og ansvar.

Perspektiv 4: At forpligte børn på de nære fællesskaber er en central del af karakterdannelsen.

Perspektiv 5: Børn skal ikke forfremmes til voksne.

Perspektiv 6: Der er brug for en større rummelighed, når børn gør modstand.



Handlingsforslag 4: Styrket rådgivning og vejledning om opdragelse.



Handlingsforslag 5: Forældre skal have nemmere adgang til konkret viden.

* Individet i fællesskabet.

Perspektiv 7: Forældre har primært ansvar for at opfylde barnets helt basale behov.

Perspektiv 8: Forældre har også ansvar for, at børnene er parate til at indgå i fællesskabet.

Perspektiv 9: Forældre har også et ansvar for børnenes dannelse.

Handlingsforslag 6: Obligatorisk forventningsafstemning mellem dagtilbud/skole og hjem.

Handlingsforslag 7: Obligatorisk børnehave-hjemsamtale.

Handlingsforslag 8: Viden om og metoder til inddragelse af forældre til at forme værdierne i dagtilbud og skoler.

* Digitale medier.

Perspektiv 10: Det er vigtigt, at forældre engagerer sig i deres børns digitale verden.

Perspektiv 11: Forældre skal have mere fokus på indholdet.

Perspektiv 12: Det handler især om gode digitale vaner.

Perspektiv 13: Der er behov for mere viden og større samfundsfokus.

Handlingsforslag 9: Styrket forskning samt indsamling og formidling af viden om digitale medier.

Handlingsforslag 10: Ekspertråd om digitale medier.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

22. JUN 2018 • 06:19 FOR ABONNENTER

Nyt ambitiøst program: Iværksættere kan få superkræfter

21. JUN 2018 • 21:15 FOR ABONNENTER

Leder: Så er det op på cyklen, Bornholm

21. JUN 2018 • 20:33

Sankthans i Østerlars er reddet

Mest læste