13. JUN 2018 • 06:24ERHVERV/POLITIK

Voldsramte børn bliver ramt af regeringsforslag

Med et forslag fra regeringen kan voldsramte børn fremover skulle undvære statsborgerskab i mange år.

Hvis regeringens forslag til nye regler for at få dansk statsborgerskab bliver vedtaget, kan det gå ud over voldsramte børn, der på grund af den vold, deres forældre har udsat dem for, vil skulle vente mange år på at få statsborgerskab.



Det skriver Politiken onsdag.

Blandt regeringens forslag er nemlig et om, at udlændinge, der er dømt for vold mod et barn, aldrig skal kunne få statsborgerskab.



Dermed vil de pågældendes børn også kunne komme til at vente adskillige år på at blive danskere, nemlig til de bliver 18 og selv kan søge om det.

Det bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriet over for Politiken:



- Efter de gældende regler kan et barn således i udgangspunktet kun erhverve dansk statsborgerskab sammen med sine forældre. Kun i ganske få tilfælde har et barn mulighed for at søge selvstændigt, f.eks. visse adoptivbørn, lyder det.

Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert på indfødsretsområdet, kalder konsekvensen for voldsudsatte børn en afledt, negativ virkning af forslaget fra regeringen.



Dermed kan børnene blive dobbelt ramt, mener hun.

- Den virkning - at stille børnene ringere - er jo ikke det, man har villet. Det er jo klart barnets bedste interesse at få statsborgerskab.



- For eksempel kan det gøre det lettere for dem at komme med skolen på udlandsrejser, når de har dansk pas ligesom kammeraterne, siger hun til Politiken og tilføjer, at i Norge og Sverige kan børn selv søge statsborgerskab.

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm