12. SEP 2017 • 15:31ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Danmark halter efter med at få unge i job

Islands er bedst til at få veluddannede i arbejde, når de har afsluttet deres uddannelse, viser rapport.

Danmark lander på en 20.-plads, når der måles på, hvor gode OECD-lande er til at få veluddannede i arbejde.

Det viser rapporten Education at a Glance, som den økonomiske organisation OECD har udarbejdet.



Læs her mere om OECD og om rapporten Education at a Glance:



- OECD:



* OECD er international økonomisk samarbejdsorganisation med 35 medlemslande verden rundt.

* Den hedder officielt Organisation for Economic Co-operation and Development - på dansk Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

* OECDs formål er at fremme politikker, der vil forbedre den økonomiske og sociale velfærd hos mennesker verden over.

* Organisationen blev oprettet i 1961 og har hovedkvarter i Paris.

* Den mexicanske økonom Angel Gurría, der også er tidligere finans- og udenrigsminister, er generalsekretær.



- Education at a Glance:

* Rapporten, der er offentliggjort tirsdag, tager udgangspunkt i data fra årene 2014, 2015 og 2016. OECD-landene Chile og Irland er ikke med i tabellen over beskæftigelsesfrekvensen.



* Rapporten måler blandt andet, hvor gode landene er til at få veluddannede unge i arbejde.



* I Danmark er 83 procent af de unge i alderen 25-34 år med en videregående uddannelse i arbejde. Det svarer til OECD-gennemsnittet.



* Danmark lander dermed på en 20.-plads.



* Til sammenligning er tallet i Norge og Sverige 87 procent, mens Island ligger nummer 1 på listen med 92 procent af de unge i arbejde.



* I Danmark har 46 procent af de unge mellem 25-34 år en videregående uddannelse. I Norge er det 49 procent, Sverige 47 procent, mens OECD-gennemsnittet ligger på 43.



* Generelt er uddannelsesniveauet stigende i de 33 OECD-lande, der er med i rapporten.



Kilder: OECD, Education at a Glance 2017, Ritzau.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

22. NOV 2017 • 17:17 FOR ABONNENTER

Ove har været med siden 60’erne

22. NOV 2017 • 14:48 FOR ABONNENTER

Steen Frandsen: Jeg er ikke bitter

Mest læste