21. APR 2017 • 19:40ERHVERV/POLITIK

Regeringen samler danske gasrør i ét statsligt selskab

Et statsligt gasselskab skal sikre så lave gaspriser som muligt, siger minister Lars Christian Lilleholt (V).

Det danske gasdistributionsnet skal samles i ét statsligt selskab.

Sådan lyder meldingen fra regeringen, efter at der ellers var tale om, at gasnettet skulle købes af et af fire interesserede energiselskaber.

Og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at aftalen først og fremmest skal komme landets forbrugere til gode.

- Vi gør det før at sikre forbrugerne så lave gaspriser som overhovedet muligt, og ved at etablere ét stort, statsligt selskab så kan vi effektivisere gassektoren for mere end 100 millioner kroner, siger ministeren og tilføjer:

- Og det er jo penge, som kommer forbrugeren til gode.

Samlingen af de danske gasrør sker som et led i regeringens forsyningsstrategi, Forsyning for Fremtiden, og skal blandt andet sikre en "harmonisering" af gaspriserne på tværs af landet, lyder det.



Allerede sidste år solgte Dong sit gasdistributionsnet, og nu er staten også klar til at overtage de to kommunale selskaber HMN Naturgas og NGF Nature Energy, lyder det fra minister Lars Christian Lilleholt.

Og dermed bliver nettet altså ikke solgt til de ellers interesserede selskaber.

- Der er kommet henvendelser fra en række energiselskaber med et ønske om at købe distributionsnettet. Vi har undersøgt det, men juridisk vil det ikke være muligt at gennemføre et direkte salg til de selskaber.

- Blandt andet på den baggrund har vi valgt at danne et statsligt selskab, og så er vi på lang sigt klar til at kigge på, om det er den rigtige organisering, eller om der er andre, der kan drive det på en sikker måde, siger ministeren.

Lars Christian Lilleholt forventer, at man vil komme i gang med overtagelsen af gasdistributionsnettet inden for de næste par måneder.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste